Tips til at håndtere bekymringer under en graviditet

Stresset mor

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er mange ting, der kan give anledning til bekymringer under graviditeten. Selvom det kan være vanskeligt at håndtere dette, er det vigtigt at forsøge efter bedste evne.

Langt fra alle kvinder ved dog, hvordan de bedst bærer sig ad med dette. Desværre findes der ikke en konkret opskrift, man blot kan følge i denne forbindelse.

Dog er der en række tips, der er værd at tage til sig, hvis man kan mærke bekymringerne presse sig på. Et udpluk af disse tips har du mulighed for at læse nærmere om herunder.

Forsøg at finde ro

Selvom det kan være vanskeligt, er det vigtigt at gøre en indsats for at finde ro. Oplever du uro i kroppen, er det en god idé at tage en daglig gåtur, hvor du virkelig forsøger at åbne op for dine sanser.

Dine sanser vil hjælpe dig med at få bedre kontakt til din krop. Samtidig vil det også sikre, at du bliver bedre til at være til stede i øjeblikket. Slutteligt hjælper det også, at du får fokus væk fra dine tanker.

Mærker du en uro i kroppen, er det også værd at forsøge at fokusere på din mave. Du kan føle på den, ae den eller tale højt til babyen i maven. På den måde kan du slippe dine urolige tanker og bekymringer.

Lad være med at Google dig frem til svaret

Der er rigtig mange, der har en tendens til at forsøge at Google sig frem til svaret på deres bekymringer. Selvom det kan virke som en god idé, er det bestemt ikke tilfældet.

Mange glemmer, at alle kan oprette en hjemmeside, hvor de forsøger at rådgive gravide. Måske er hjemmesiden oprettet med et reelt ønske om at hjælpe gravide, men det er ikke ensbetydende med, at informationen er korrekt.

Ydermere findes der også et hav af hjemmesider, hvis eneste formål er at lukrere på dine bekymringer.

Få udført en test for kromosomafvigelser

Noget, der kan være anledning til bekymring, er frygten for at få et barn med kromosomafvigelser. De fleste er ikke meget for at tale om det, men det er en frygt, som rigtig mange kommende forældre har.

Kan du mærke, at det også skaber stor bekymring for dit vedkommende, bør du få udført en test for kromosomafvigelser. Dermed kan du tidligt i din graviditet få svar på, hvorvidt der er kromosomafvigelser eller ej.

Du har mulighed for at få foretaget en sådan test fra uge 10+0 til 14+6. Derfor kan den udføres forholdsvis tidligt i graviditeten.